Arbejdsspørgsmål til Lotte Tarp: ”-det sku’ nødigt hedde sig” (1997).

 

1. Hvem fortæller historien? Hvilke oplysninger får vi i kap. 1 (s. 5-6) om situationen?

 

2. Inddel resten af teksten (s. 7-19) i afsnit, som indholdsmæssigt er sammenhængende. Formuler dækkende overskrifter til hvert af disse afsnit. Hvilken tid omhandler de enkelte afsnit – angiv årstal.

 

3. Hvordan er jegets familiesituation? Gør rede for, hvordan vi gradvist får oplysninger herom. Er der ting, der virker forvirrende på læseren? Overvej, hvad forfatteren har villet opnå ved at fortælle historien for os på den måde.

 

4. Giv en grundig karakteristik af jeget som barn, herunder også hendes forhold til de mennesker, der står hende nær.

 

5. Hvilke sympatier, antipatier og holdninger udtrykker fortælleren direkte og indirekte gennem teksten?

 

6. Er der noget i teksten, der giver indtryk af, at det er en ”autentisk erindring”, således at forfatteren er identisk med fortælleren? Hvad er forfatterens hensigt med teksten? Hvorfor skriver hun den netop på det tidspunkt?

 

7) Giv jeres egen personlige vurdering af dette tekstuddrag. Er det en god tekst? Får I lyst til at læse videre i romanen?