Arbejdsspørgsmål
til Blicher: Sildig opvågnen (1828).
1. Hvem fortæller historien?
Hvem er de andre hovedpersoner?
2. Gør rede for tekstens
komposition.
Hvordan er fortællerens nutid placeret i forhold
til de begivenheder, som historien handler om?
3. Giv en karakteristik af personerne og deres miljø.
Vær især opmærksom på, hvad de ting jeget
fortæller, faktisk siger om ham selv.
4. Find de steder i teksten, hvor
vi får noget at vide om jegets forhold til Elise.
· Hvordan vurderede han hende i ungdommen?
· Hvordan vurderer han hende i nutiden?
· Hvordan kan slutreplikken fortolkes?
· Hvorfor fortæller jeget denne historie?
5. Diskuter fortællerens
pålidelighed.
Kan vi tro på alt hvad han skriver, eller har I en
fornemmelse af, at han lyver overfor sig selv og/eller læseren?
6. Diskuter forfatterens
sympatier/antipatier over for personerne (incl. fortælleren) og deres
miljø. Hvad vil forfatteren sige med
denne novelle?
7. Hvad synes du om novellen?
Kan du lide fortælleformen og kompositionen, eller
irriterer den dig?
Er handlingen realistisk? Siger den os noget i dag, eller
er den kun relevant for mennesker i det forrige århundrede?