Ursula le Guin er en amerikansk forfatter, som især skriver mytiske eventyr og science fiction-agtige genrer.
1) Gør rede for fortællemåden: Hvordan er fortællerens forhold til det fortalte? Hvordan er fortællerens forhold til læseren? Er teksten en realistisk novelle, hvor man kan identificere sig med en eller flere af personerne og leve sig helt ind i historien?
Har teksten en handling, man kan referere?
Find de steder, hvor fortælleren markerer sig direkte. Hvordan virker det?
2) Gør rede for tekstens komposition ved at benytte følgende fremgangsmåde:
Inddel teksten i 2-3 hovedafsnit, og formuler dækkende overskrifter.
Opdel teksten i mindre afsnit inden for hovedafsnittene. Hvor har vi den egentlige beskrivelse af sommerhøjtiden? Og hvor er alle overvejelserne?
Relater tekstens komposition til begreberne eutopi og dystopi.
Hvordan er den samlede virkning efter endt læsning: Føler I, at I har læst en eutopi eller en dystopi?
Ordforklaring:
Betegnelsen
UTOPI stammer fra græsk og
betyder noget i retning af “intetsteds”, og man bruger betegnelsen om beskrivelser af ikke-eksisterende samfund - almindeligvis forstået som
idealsamfund. Litterært er der en tendens til at lade begrebet utopi omfatte såvel positive som negative
beskrivelser af fremtidssamfund.
Desuden
bruger man betegnelserne
EUTOPI = beskrivelse af
idealsamfund
DYSTOPI
= beskrivelse af afskrækkende samfund,
skræmmebilleder.
3) Beskriv stemningen i afsnittet (eller afsnittene) om sommerhøjtiden. Fremhæv ord og beskrivelser, der er stemningsskabende - og gør rede for deres konnotationer (d. v. s. medbetydninger).
4) Hvad er fortællerens “ problem” i forbindelse med beskrivelsen af sommerhøjtiden? Hvordan kommer læseren til at fungere som “medspiller” i teksten?
5) Gør rede for, hvordan vi efterhånden får mere og mere at vide om forholdene i Omelas:
Hvad får vi at vide om tid og sted i teksten?
Hvordan er samfundsstrukturen?
6) Beskriv forholdene for barnet i kælderen. Gør rede for, hvordan folk i byen reagerer forskelligt på dette barn.
Hvordan reagerer du selv som læser på den beskrevne situation?
7) Hvad siger teksten om, hvorfor folk vandrer bort fra Omelas. Hvad siger teksten, om hvor de vandrer hen?
8) Hvad er jeres forklaring på, hvorfor folk vandrer bort fra Omelas, og hvor tror I, de går hen?
Hvilken virkning har tekstens titel? Kunne den ligeså godt have heddet “Sommeridyl”, “Lykke” eller “Børnemishandling”?
9) Hvad siger teksten om, hvad lykke er? Og hvad siger den om, hvordan mennesker forholder sig til lykke?
Er i enige eller uenige?
10) Sammenfat jeres iagttagelser til en fortolkning af novellen. Er det en moralsk/etisk tekst, eller er den en samfundskritisk tekst?
11) Hvad synes I selv om tekstens indhold og form? Er den irriterende, fascinerende eller...............
Hvilke krav stiller I til en “god” tekst??