Hovedprincipperne for den foreslåede kommatering er som følger:

1. Der sættes komma i opremsninger
   Han købte sild, ost og mælk.
2. Der sættes komma ved selvstændige sætningsdele (forklarende og præciserende tilføjelser)
   Endelig nåede vi frem, trætte og glade.
   Peter Nielsen, anfører for FCK, lover sejr i returkampen.
   Peter Nielsen, der er anfører for FCK, lover sejr i returkampen.
3. Der sættes komma mellem helsætninger og mellem sideordnede ledsætninger
   Vinden peb, og tordenen rullede.
   At vinden peb, og at tordenen rullede, var ikke til at tage fejl af.
4. Der kan sættes komma foran ledsætninger
   Jeg ved at han er klog eller Jeg ved, at han er klog.
   Jeg sætter mine kommaer som jeg vil eller Jeg sætter mine kommaer, som jeg vil.
   Kender du pigen der står i baren? eller Kender du pigen, der står i baren?
5. Der sættes komma efter ledsætninger
   Hvis bygningen forlades efter kl. 18, skal porten låses.
   Jeg sætter mine kommaer som jeg vil, og gider ikke høre mere vrøvl eller (jf. regel 4)
   Jeg sætter mine kommaer, som jeg vil, og gider ikke høre mere vrøvl.
   Pigen der står i baren, er min søster eller (jf. regel 4) Pigen, der står i baren, er min søster.

Sprognævnet anbefaler at man undlader at benytte regel 4 om komma foran ledsætninger, dvs. at man som hovedregel undlader at sætte komma foran at, der, som og hv-ord (hvem, hvad, hvilken, hvornår, hvorfor osv.) samt underordningskonjunktioner som når, da og hvis.

Sprognævnet håber at "kommakrigen" hermed kan afblæses.

Dansk Sprognævn: www.dsn.dk

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Dansk Sprognævn anfører, at uanset om man vælger at sætte komma foran ledsætninger eller ej, bør man følge samme praksis inden for samme tekst.

Du skal kopiere nedenstående den tekst over i et Word-dokument. Derefter skal du sætte punktummer  - og kommaer efter de ovennævnte kommaregler.

Tegnsætningsøvelse.

Han var ikke kommet ret langt da han mærkede at hans Hest der var et meget nervøst Dyr forsøgte at standse paa Vejen idet den ufravendt stirrede ned paa en Mark der laa ved Siden af  Vejen og hvor der græssede fire Køer han hæftede sig imidlertid ikke meget ved Hestens underlige Opførsel men gik lidt længere hen ad Vejen da Hesten pludselig med stor Voldsomhed slog bagud og prøvede paa at rive sig løs med Magt det lykkedes med stor Vanskelighed Præsten at faa Magt over den og da han nu saa nøje paa den opdagede han at den rystede over hele Kroppen og svedte saa det trillede ned ad Kroppen paa den den stod nu fu1dstændig stille og nægtede at bevæge sig fra det Sted hvor den var og hverken Trusler eller Overtalelser kunde bevæge den til at fortsætte den fromme Fader var højlig forbavset men han kom nu i Tanker om at han ofte havde hørt om at Heste der var slaaet af Skræk kunde bringes til at gaa igen hvis man bandt dem for øjnene saa de ikke kunde se han tog derfor sit Lommetørklæde frem og bandt det for Hestens øjne derpaa steg han til Hest klappede den blidt og nu gik Hesten igen fremad uden Tøven men stadigvæk svedte den og rystede voldsomt de var ikke kommet ret langt før de naaede til en smal Sti eller Ridevej paa begge Sider omgivet af en høj tyk Hæk som førte fra Hovedvejen ned til den Mark hvor Køerne græssede rent tilfældigt kom Præsten til at se ned ad den lille Sti og han saa da et Syn som fik Blodet til at fryse til Is i hans Aarer.

(Citat (uden tegnsætning) fra Heksen fra Dronningens Grevskab - Irske eventyr. Fra serien Alverdens eventyr.)