Citater fra Margaret Drabble: Heksen fra Exmoor (1996).

Lad os begynde en midsommeraften. Lad os give dem alt, hvad der er dejligt. Vinduerne åbner sig ud mod terrassen med plænen og haven, hvor tunge klaser af blåregn changerer i farver fra støvet grålilla til lyserødt. Roserne blomstrer.

…..

Vinen er fransk, og de tidligt modne, rosa æbler fra New Zealand, men brødet er bagt her på stedet samme eftermiddag, og de blanke salatblade og mørke, brogede egeblade med røde ribber og purløgsdrysset er fra haven. Er grapefrugterne fra Sydafrika? Det er svært at sige. Lad os nøjes med at sige, at vi er i England, i Hampshire, og at vi øjensynligt nærmer os – uden at forhaste os eller komme for tæt på – slutningen af det tyvende århundrede.

….

 Du vil aldrig kunne gætte, hvad Gogo laver, når hun ikke er søster, kone, datter eller mor, så det må jeg hellere fortælle dig. Der står hun og rækker marmorpladen ned til hunden, så den kan slikke den, før hun giver den videre til David henne ved køkkenvasken.

….

 I sammenligning  med Gogo er lille Rosemary, der er fyrre, en letvægter, selv om ingen selvfølgelig tør sige det, for hun tager sig selv meget højtideligt, og hun er trods alt en Palmer og engelsk og væsentlig mere respektabel, hvad udseende og opførsel angår end sin mand. Tampen brændte, da du troede, hun havde noget med medieverdenen at gøre - hun tilhører den generation, der vælger sådan en karriere – og modsat de andre ser hun ud til at have en eller anden fornemmelse for, hvad der rører sig i den flygtige modeverden. Formentlig kender hun navnet på modedesignere og kan fortælle dig, hvilke restauranter der er in. Hun kender tidens sprog. Derfor vil det næppe forbavse dig at høre, at hun er programkoordinator i en af landets største kunstsammenslutninger. Hun styrer et kæmpebudget. Teater, musik, kunst og dans – alle bøjer de sig i støvet for hende.