Undervisningen

Tekstlæsning:

Den daglige undervisning tager jævnligt udgangspunkt i at der skal læses nogle tekster, som skal gennemgås, analyseres og forståes. Denne gennemgang tager imidlertid mange former; her skal nævnes nogle typiske:

• eleverne laver oplæg om hvilke tanker disse tekster sætter igang og hvordan de forholder sig til deres egne erfaringer

• oplæg ved læreren om problemstillingen generelt, historisk og teoretisk baggrundsviden.

• tekstlæsning normalt ledet af læreren, hvor eleverne hjælpes til en forståelse af tankegangen og nøgleordene i teksten. Desuden skal den også sættes ind i en sammenhæng, som viser dens betydning og placering i den generelle filosofiske diskussion.

• jeg starter årets undervisning med en introduktion, som sigter på at give overblik over filosofiens historie. Ved hjælp af udvalgte centrale tekster af tidstypiske filosoffer sættes de væsentlige diskussioner ind i en overskuelig sammenhæng.

Diskussion:

Et tema kan startes ved en slags brainstorm og et forsøg på at formulere de tanker omkring et emne som enhver person har gjort sig og som man kunne tænke sig at få behandlet og komme til klarhed over og også høre de andre elevers holdning til.

Denne følges op af en sammenfatning og afklaring af bidragene, som kan sættes ind i en dialog med de tanker som filosoffer har gjort sig om de samme emner.

Selvfølgelig er man optaget af at kunne overbevise hinanden om ens egne meninger. Det er der rig lejlighed til under den diskussion som er en uadskillelig del af det filosofisk samvær. Her er det min opgave at forsøge at få parterne til at forstå hvilke regler for logik og argumentation der skal overholdes i de forskellige ræssonnementer.

Flexdage

I løbet af året er der flexdage, hvor klassen har mulighed for at beskæftige sig med filosofi hele dagen. På en sådan dag er der lejlighed til at eksperimentere med større sammenhængende forløb, som kan give en meget større dybde i arbejdet med væsentlige problemstillinger. For faget eleverne i faget filosofi er det en enestående chance for bedre at komme til at forstå perspektiverne af de tanker, filosoffer gør sig om menneskets situation og tilværelse.

Dagen bliver normalt en cocktail af forskellige processer, som tilgodeser de forskellige behov man har for oplevelse og indlæring. Undervejs med indslag af kulinarisk art, som f.eks. te og kage og pizzaspisning.

1. Vi starter med en grundig gennemgang af et emne eller en filosof, så den teoretiske bund er lagt.

2. Vi laver et rollespil, som illustrerer en politisk eller en etisk problemstilling.

3. Vi arbejder individuelt med de behandlede problemstillinger eller andre relevante emner i forbindelse med EDB-programmer og CD-ROM: Sofies Verden. Sidstnævnte giver den enkelte mulighed for at afprøve sin viden om filosofihistorien og komme i dialog med de berømte filosoffer.

Rollespil:

Rawls-spillet: den amerikanske filosof med speciale inden for politisk filosofi spilles spillet om hvordan den perfekte stat kan opbygges via en række valg, som gruppernes medlemmer må gøre sig i nogle kritiske situationer. Når de skal redegøre for, hvorfor de vælger som de gør bliver de bevidste om hvilken type samfund de går ind for.

Det uansvarlige samfund:

På basis af en avisartikel om et berømt dilemma har jeg udformet et spil om to fanger, som af en smart fængselsdirektør bliver spillet ud imod hinanden. Undervejs bliver de hver især klar over hvad deres egen natur er og hvordan de bør opfører sig over for andre og hvor afhængige de er af hinandens valg.

Ekskursion til Askov højskole

En gang om året, normalt i slutningen af februar, tager filosofiholdet sammen med andre hold i Ribe og Sønderjyllands Amt på en tredages filosofi-session, fra torsdag eftermiddag til lørdag middag. Her er der indlæg fra lærere og universitetsfilosoffer. Der er foredrag, diskussioner og individuel snak. Der er ved denne lejlighed også mulighed for socialt samvær med andre elever, og der afholdes hyggeligt samvær fredag aften.

Udflugt til Sønderjyllands Kunst- og Kulturcenter i Hammelev

I forlængelse af et forløb omkring kunstopfattelser, hvor vi havde diskuteret hvad kvalitet egentlig var, tog vi til kunstcentret for at afprøve teorier og meninger. Det siges jo tit at smag og behag er forskellig, men samtidig findes der såkaldte censurerede kunstudstillinger, hvor man på grundlag af kvalitet udelukker nogle og accepterer andre kunstværker. Er det blændværk eller hvad?

Vi havde også sammenlignet, hvilke elementer eleverne lagde vægt på når de skulle fremhæve noget som god kunst, og hvad det var i et kunstværk, de reagerede på. Alt dette bearbejdede vi under et specialarrangeret besøg på kunstmuseet, hvor hver især fik til opgave at udvælge og analysere specielle værker og holde foredrag for hinanden og bruge de lærte teorier i emnet om æstetik.

Besøg hos en Healer

I forbindelse med arbejdet med temaet Verdensopfattelser, hvor vi forsøger at finde ud af forskelle og ligheder mellem den traditionelle og alternative behandlingsform, tog vi på en ekskursion til en praktiserende healer og underkastede os de terapier, som hun brugte.

Vi fik læst vores auraer; hun fortalte om, hvordan hendes virkelighedsopfattelse var, om energistrømme, om yogaens betydning, om meditation. I det hele taget var det en ejendommelig oplevelse for eleverne i en stund at være i et univers langt fra deres egen meget materialistisk orienterede verdensforståelse.

Hvis man er på den linie, at sygdomme bedst kureres med medicin og kirurgi, får man noget at tænke over. Denne "apperatfejl"'s-tænkning, hvor kroppen opfattes som en maskine, står i skarp modsætning til den alternative, som ser sygdomme som forstyrrelser af energistrømme, som så skal hjælpes til at glide roligt for dermed at få sygdommen til at forsvinde.